Brint
Brint (Hydrogen, kemisk symbol: H2) er det oftest forekommende grundstof i universet. Brint er en gasart, som er lettere end luft og naturgas. Brint findes ikke naturligt i ren form i atmosfæren eller i undergrunden. Derimod findes der store mængder kemisk bundet brint i vand (H2O) og i olie- og gasprodukter, som fx metan (CH4).
Når ren brint brændes dannes der kun vand, hvilket er en af årsagerne til, at brint er en interessant energibærer. En anden væsentlig årsag er, at brint kan produceres via elektrolyse, hvor vand vha. elektricitet spaltes i brint og ilt. Brinten kan så efterfølgende lagres som brint eller omdannes til metangas eller til metanol eller andre flydende brændstoffer.
Brinten kan derfor medvirke til den grønne omstilling, fordi de stadig større mængder vind- og solbaseret elproduktion kan omdannes til brint, når der ikke er behov for el. Og når der på et senere tidspunkt er underskud af el, kan brint omdannes til el igen. Brint kan derfor både skabe balance mellem produktion og forbrug af el og levere fremtidens grønne brændstoffer til transportsektoren – de såkaldte e-fuels.
Power-to-X og Power-to-Gas
Omdannelsen af el til brint via elektrolyse kaldes populært for power-to-gas (P2G) eller Power-to-X (P2X), fordi slutproduktet kan være enten brint eller andre komponenter som metan, metanol eller andre typer brændstof. Nogle P2G-anlæg, de såkaldte stand-alone-anlæg, er ikke tilsluttet et landsdækkende el- eller gasnet. De ses mest på afsides steder, som fx øer. De fleste nyere P2G-anlæg er tiltænkt balanceringsydelser i forhold til det landsdækkende elnet, og de er derfor tilsluttet elnettet og på længere sigt også gasnettet, som har en meget stor lagerkapacitet.
Der bliver arbejdet med power-to-gas-teknologien globalt, men da behovet for ellagring er størst i Nordeuropa pga. den store udbygning med vindenergi, er det her, langt størsteparten af demonstrationsanlæggene er opstillet.
Power-to-gas-anlæg til balancering af elnettet er endnu ikke rentable, men forventningen er, at teknologien kommer til at spille en stor rolle i fremtidens energisystem.
Se Brintbranchens oversigt over danske brintprojekter og kort over deres placering.
Gasnettet som VE energilager
Gasnettet, herunder gaslagrene, udgør potentielt et meget stort lager for vedvarende energi, idet brint eller brint omdannet til metan kan injiceres og lagres i gassystemet. Tilførsel af ren brint til gasnettet kan give udfordringer for både gasnettet og for nogle gasapparater, da egenskaberne ved brint er meget anderledes end for metan, som er den helt overvejende komponent i naturgas.
Der arbejdes der intenst på at afdække og afklare, i hvilket omfang brint kan tilføres direkte til gasnettet.
Et alternativ hertil er at metanisere brinten til metan, inden den tilføres gasnettet. Hermed undgår man, at der er flere forskellige gastyper i gasnettet, og der skal derfor ikke tages særlige forholdsregler i forhold til gassystemet eller gasanvendelse.
Renseanlæg Avedøre. Foto: Biofos
Metanisering er demonstreret via BioCat-projektet på Renseanlæg Avedøre. Vha. overskydende CO2 fra biogasproduktionen metaniseres brint, der fremstilles via elektrolyse, til metan, som tilføres gasnettet. Projektet er støttet af EUDP, og anlægget blev indviet i december 2017.
Læs mere om projektet.
