Power-to-Gas
Power-to-Gas-teknologier omdanner elektricitet til et gasformigt produkt. Konverteringen sker oftest via elektrolysatorer, og resultatet er brint og ilt. Hvis elektriciteten leveres fra en vedvarende kilde, er disse teknologier en grøn vej til produktion af gasser.
Brint fra en elektrolysator kan omdannes til metan i et yderligere trin (metanisering) ved hjælp af kuldioxid fra en ekstern kilde, hvorved Power-to-Gas kan sammenkobles med CO2-fangst og -udnyttelse (CCU). Ved hjælp af disse metoder kan Power-to-Gas give et produkt, som direkte kan tilføres det eksisterende gasforsyningsnet. Alternativt kan produktet anvendes i andre industrielle processer. Der findes andre teknologier, der er i et tidligt kommercielt stadie, som kan danne CxHy-forbindelser eller andre produkter i ét trin direkte fra nitrogen i luften eller kuldioxid.
Det Internationale Energiagentur (IEA) vedligeholder en global database over brintprojekter, herunder Power-to-Methane og Power-to-Ammonia-projekter. Data viser, at den installerede elektrolysekapacitet er konstant stigende og kan nå op på 134 GW globalt inden 2030. Denne stigning skyldes både et øget antal projekter og en øgning i projekternes gennemsnitlige størrelse. Ud over brint og metan kan projekterne også omhandle bl.a. syngas eller ammoniak. Baseret på de eksisterende projekter vil produktionen af ammoniak via Power-to-Gas i de kommende år stige hurtigere end produktionen af metan.
Tilførsel af brint i gasnettet
Ud over metan, der dannes ved hjælp af grøn brint og metanisering, kan brint også potentielt tilføres direkte i det eksisterende gasnet. På denne måde kan den overskydende energi, der produceres fra vedvarende energikilder på gode vind- og/eller soldage, lagres til (senere) anvendelse. Der er flere projekter, som enten har undersøgt eller er i gang med at undersøge mulighederne for direkte brintiblanding i naturgasnettet. I UK er der fx gennemført et forsøgsprojekt, hvor op til 20 % brint blev blandet i naturgasnettet i et universitetsdistrikt mellem 2019 og 2021.
Set fra et historisk synspunkt er iblanding af brint i gasrørene ikke en ny aktivitet. I Danmark fra 1850'erne blev bygassen produceret i kulforgasningsanlæg (gasværker). Afhængigt af udgangsmaterialet kunne den producerede gas indeholde op til ca. 60 % brint udover metan og kulilte og blev distribueret i byerne via støbejernsrør.
Power-to-Gas i Danmark
Der er stor aktivitet i Danmark i Power-to-Gas-sektoren både i den akademiske verden* og i industrien , herunder fremstilling af elektrolysatorer, udvikling af projekter og infrastruktur samt andet teknologisk ingeniørarbejde.
Brintbranchen, Hydrogen Denmark, er et nationalt netværk af interesserede partnere inden for brint- og Power-to-X-teknologier. Foreningen vedligeholder en database og kortlægger projekterne i Danmark.
*Læs mere:
SDU: https://www.sdu.dk/da/om_sdu/fakulteterne/teknik/forskning/energy/energyconversion
AU: https://bce.au.dk/forskning/power2x-test-facilitet
DTU: https://baeredygtighed.dtu.dk/teknologi/power-to-x
